5 tips til at undgå varmestress hos søerne

Udgivet: 26-05-2023

Grise er dårlige til at håndtere varme, så det er godt at tænke over, hvordan man bedst kan hjælpe søerne gennem de varme sommermåneder. Ofte vil varmestress give sig til udtryk som; ædevægring, langstrakte faringer, faldende malkbarhed og i værste tilfælde pludselige dødsfald.

Her er nogle gode tips til at forebygge varmestress hos søerne:

Kontroller at vandventilerne giver tilstrækkeligt med vand.

En diegivende so drikker 35-50 liter om dagen. Vandventilerne skal levere 1 liter vand pr. 15 sekunder.

Hvis det er meget varmt, kan proteinindholdet i foderet med fordel sænkes en smule.

Omsætning af protein kræver mere af soens system, og der bliver derved produceret varme i kroppen. Sænkes protein en smule, tager det lidt af belastningen fra systemet.

Roepiller er en god fibrekilde, men i de varme måneder kan en høj mængde have en negativ indvirkning på søerne.

Ligesom ved omsætning af protein produceres der også varme i soens krop ved omsætning af fibre, derfor kan roepiller med fordel reduceres med ml. 25-50% i de varme måneder.

Cholinchlorid er et vigtigt vitamin for søer. Det forbedrer soens generelle sundhed og spiller en vigtig rolle i omsætningen af fedt.

Det aktive stof i Cholinchlorid er Betain. For at Cholinchlorid bliver omdannet til Betain skal det i gennem forskellige processer i leveren. Ved at tilsætte det aktive stof Betain, fremskyndes denne proces. Betain er bl.a med til at regulere cellernes væskebalance. Denne funktion er især vigtig, når cellerne stresses, sådan som det er tilfældet under dehydrering. I disse situationer ophobes Betain inde i cellerne, således at væskebalancen kan opretholdes og cellernes arbejdsopgaver ikke hæmmes.

I Vilomix anbefaler vi at tilsætte 400 mg./Fe Cholinchlorid hele året rundt og i sommerhalvåret supplere Cholinchlorid med 400 mg./Fe Betain.

Supplement af et velsmagende tilskudsfoder til søerne før og efter faring kan være med til at bidrage til at soens fordøjelse ikke går i stå.  

Tilskudsfoderet skal bidrage med salt og sukker, hurtig energi og fibre.

Modtag vores nyhedsbreve

Hold dig opdateret når vores faglige rådgivere deler deres erfaring omkring optimal ernæring af grise og kvæg.

Relaterede artikler