Handelselev til reservedelslager

Har du mod på en erhvervsuddannelse indenfor handel og lager i landbrugsmaskinbranchen? Har du lyst til at udvikle dig personligt såvel som fagligt? Så bliv vores nye Reservedelselev!

A.P. Jørgensen A/S er en af Danmarks ældste maskinforretninger, som har udviklet sig sammen med landbruget for at kunne yde den service, som landbruget har brug for. Ud over CLAAS, er vi forhandler af en række af markedets stærkeste brands. Vi er placeret i Ribe og beskæftiger i dag ca. 45 medarbejdere, som dagligt brænder for at levere skræddersyede løsninger til vores kunder inden for vedligehold, salg og service.

Vi søger lige nu en elev til vores reservedelslager, der brænder for salg og god kundeservice. Elevforløbet varer to år, hvor du vil lære alt om håndtering af reservedele og betjening af kunder – interne og eksterne. Det bliver din opgave at sikre, at vores kunder altid får de rigtige dele til deres maskiner.

”Vi kan garantere et spændende og alsidig elevforløb med rig mulighed for at udvikle dine kompetencer og spare med erfarne og dedikerede kollegaer. Hos os er både tempo og humør i top, så vi kan yde vores kunder den bedst mulige service”

Din profil
Du er interesseret i et toårigt forløb og har den nødvendige uddannelse til at starte en elevuddannelse. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er engageret og har en seriøs tilgang til opgaveløsning
  • Har gode kommunikationsevner 
  • En interesse i landbrugs- og entreprenørmaskiner 

Som person er du ansvarsbevidst og selvstændig, tager gerne Initiativet og er fleksibel. Har en positiv indstilling og er samarbejdsorienteret.

Vi tilbyder
A.P. Jørgensen A/S er en del af Danish Agro Machinery. Hos os bygger vores fundament på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab – på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og indflydelse.

Er du interesseret?
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne din ansøgning og CV i dag eller hurtigst muligt ved at klikke på ”Søg stillingen”. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og vi stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet. Så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi håber at høre fra dig!

En international landbrugskoncern
Vi vil skabe værdi! For landbruget. For landmanden. Og for medarbejderne.

Danish Agro Machinery er en del af Danish Agro koncernen, hvor vi er mere end 5.500 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi

Jobinfo

Arbejdsplads
A.P. Jørgensen
Plantagevej 14A, 6760 Ribe, Denmark
Se lokation på kort

Ansøgningsfrist
Så hurtigt som muligt

Start dato
02-08-2024

Opret en jobagent

Matcher jobbet ikke dine kompetencer og ambitioner? Opret en jobagent og få direkte besked på mail, når relevante stillinger bliver slået op.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Søren Thomsen

Reservedelschef

+45 7673 1204

st@ap-joergensen.dk